Erhvervspraktik 2017-05-31T14:10:34+00:00

KLASSE

8

HVILKEN

RETNING

OVERVEJER

DU?

Fra 8. klasse kan du komme ud og opleve et job i erhvervspraktik

  • Du bliver en del af en arbejdsplads og får lov til at opleve et job inde fra
  • Hvordan passer jobbet på dig og dine tanker om job og uddannelse?
  • Brug dine erfaringer fra praktik i dit uddannelsesvalg

De relevante sider

Se uddannelsesoversigten

infoDu skal som hovedregel selv finde din praktikplads, men du er naturligvis velkommen til at søge råd og vejledning hos din uddannelsesvejleder.

Det kan være en god idé at lave en liste over jobs du gerne vil prøve. Søg bagefter efter steder i nærheden, hvor du måske kan få lov til at komme i praktik. Du kan overveje at ringe til dem for at lave en aftale om at komme forbi til en snak? Måske kender din familie eller forældre til andre i din klasse, til nogle mulige arbejdsplader, som kunne være noget for dig?

Når du har udfyldt praktiksedlen skal den underskrives af din klasselærer, forældre og dig. Herefter skal praktiksedlen i god tid afleveres til din vejleder.

Hent din praktikseddel her

Gode råd når du skal i praktik

Hvornår må du komme i erhvervspraktik?

På nogle skoler er der fastlagt en bestemt uge, hvor hele klassen tilbydes muligheden for praktik. På andre skoler aftales praktik individuelt.
Husk i den forbindelse, at aftale med din klasselærer, hvornår det er muligt for dig at komme i praktik. Det er vigtigt, at du sørger for at være i god tid.

Hvad må du i erhvervspraktik?

Når du er 13 år, må du udføre lettere arbejde i erhvervspraktik. Arbejdet må ikke indebære fare for din sikkerhed og sundhed, og du må ikke beskæftige dig med, eller være i nærheden af, maskiner eller farlige stoffer og materialer – og heller ikke håndtere tunge løft.
Når du er 14 år, må du gerne beskæftige dig med arbejde af lidt tungere og mere omfattende karakter. Men det er en forudsætning, at arbejdet ikke er farligt eller omfattet af de forbud, som bliver omtalt i bekendtgørelsen om unges arbejde.
Hvis erhvervspraktikken afløser undervisningen i en hel uge, må du som elev i 8.-9. klasse arbejde otte timer dagligt og 40 timer om ugen. Du må ikke arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 6.00. Den daglige hvileperiode skal være på mindst 14 timer i sammenhæng. Inden for hver uge skal du have to fridøgn.
Læs om Statens Erstatningsordning

Du bliver forsikret

Når du afleverer din praktikseddel til din vejleder, sørger han/hun for, at du bliver forsikret gennem Statens Erstatningsordning.
Du kan læse mere om forsikringen og hvad den dækker ved at klikke på knappen.
Læs om Statens Erstatningsordning

Vejledning

Information omkring vejledningen for elever i 8.klasse

Vejledning

Kom tilbage til forsiden for 8. klasse.

Læs mere her

Introkurser

Det er her du skal ud på 2 besøg - på 2 forskellige ungdomsuddannelser!

Introkurser

Vi præsenterer dig for dine muligheder og du er selv med til at vælge de to uddannelser, som du vil besøge!

Læs mere her

Skills

Sammen med din klasse skal du ud og opleve en række erhvervsuddannelser på en sjov måde!

Skills

Med “Skills” kommer du og din klasse rundt på EUC Sjællands afdelinger i Næstved.

Læs mere her

Parat?

Fra 8.klasse har vi fokus på om du er uddannelsesparat. Det handler om, at du kan komme godt videre..!

Parat?

Hvad vil det sige at være uddannelsesparat? Hvem laver vurderingen og hvad sker der så..?

Læs mere her