Står du over for at skulle søge job eller praktikplads?
Hvis du har brug for lidt inspiration til din ansøgning eller jobsamtale, så har vi samlet lidt til dig her!
Ring altid på stillingsopslaget
Lav grundig research, når du søger uopfordret!
Fortæl om dine idéer, i din ansøgning!
Vær konkret – Brug eksempler ved samtalen!
At skrive ansøgning
Inden du går i gang med at skrive en ansøgning, er det en god idé at undersøge virksomhedens hjemmeside, så du ved hvad virksomheden står for og om det passer til dine ønsker.
Derefter kan du ringe eller besøge stedet, både for at få præsenteret dig selv, men også for at få svar på eventuelle spørgsmål i forbindelse med det job, du vil søge.
Hør “Karriere Carsten” fra SDU
fortælle om den gode ansøgning
Ansøgningen
Ansøgningens eneste formål er at få dig til en samtale!
Ansøgningen kigger frem i tiden, hvor du ser dig selv i forhold til det job du søger. Den skal være præcis og kortfattet – ca. 1 A4 side. Du skal derfor ikke bruge for meget plads på, at beskrive hvad du allerede har lavet – til det skal du lave et såkaldt CV.
Formålet med et CV er nemlig at liste din erhvervserfaring, uddannelse, fritidsinteresser m.v. Man kan også sige, at dit CV har til opgave at kigge tilbage i tiden og informere om de ting du har lavet indtil nu.
Fifs til
jobsamtalen
Går du på EUD?
Går du på en erhvervsuddannelse så husk, at du også kan spørge din studievejleder og din praktikpladskoordinator.
De kan hjælpe dig med din søgning efter praktikplads, så du kan komme videre i dit uddannelsesforløb.
Flere gode websteder
Som elev kan du finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever ved at klikke på “Søg praktikplads”. Du kan også få et overblik over hvornår de enkelte virksomheder får ledige lærepladser.
Annoncerne høstes fra andre sider på internettet, og iJob.dk indeholder kun en del af annonceteksten og så et link videre til den side hvor annoncen ligger.
Lad os runde af med sjove – men vigtige pointer!
Førstehåndsindtrykket er utroligt vigtigt. Det er helt normalt at være nervøs, når man skal til jobsamtale. – Det ved chefen også godt.
Jobsamtalen er en tovejskommunikation, hvor du også får muligheden for at stille spørgsmål.
Derfor er det vigtigt at du forbereder dig grundigt.
Jo bedre forberedt du er, jo mindre nervøs vil du være, og des bedre vil du klare den.
Det er vigtigt at være opmærksom på dit kropssprog og hvordan du er klædt på til samtalen.
Jo mere du ved hvad du vil sige inden samtalen, des nemmere er det at få bugt med nerverne.
Øv dig inden samtalen med en ven, en lærer eller en studievejleder
Får du et afslag, så er det ikke nødvendigvis en kritik af dig. Se afslaget som en feedback på hvad du kan arbejde med – og være endnu bedre forberedt på næste gang.